Når barnet ikke vil sove: 10 ting du kan gøre
Visuel timer – Godnat-ritualer
- Gør godnatrutinen synlig i 6 trin
- 24 genanvendelige billedmærkater
- Til børn fra 3 til 7 år
Se aktuel pris og lagerstatus hos Legeakademiet.

Rådene bygger på anbefalinger fra bl.a. Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og sundhed.dk. Artiklen indeholder affiliate-links, og vi kan modtage provision, hvis du køber gennem dem.
- En fast godnatrutine og faste sove- og vågnetider er det vigtigste, du kan gøre.
- Sluk skærme 1–2 timer før sengetid, og hold soveværelset mørkt, stille og køligt (18–21 °C).
- Et barn på 3–5 år har typisk brug for 10–13 timers søvn i døgnet – inkl. lur.
- Ved natterror skal du ikke vække barnet – ved mareridt skal du trøste.
- Kontakt sundhedsplejerske eller læge ved snorken med vejrtrækningspauser eller vedvarende søvnproblemer.
Hvor meget søvn har børn brug for?
Børns søvnbehov falder gradvist med alderen. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er vejledende: et barn, der er friskt, glad og fungerer godt om dagen, får formentlig nok søvn – også selv om timetallet ligger lidt uden for intervallet.
Anbefalet søvn pr. døgn
Timer inkl. lure, fordelt på alder
- 0–3 mdr.14–17 t
- 4–11 mdr.12–15 t
- 1–2 år11–14 t
- 3–5 år10–13 t
- 6–13 år9–11 t
Kilde: Sundhedsstyrelsen (2024), anbefalinger for søvnlængde.
Fra 1-årsalderen anbefales det desuden, at barnet har faste tider for sengetid og opvågning. Kroppens indre ur har godt af gentagelse – og det gør det lettere for barnet at falde i søvn, når det er tid.
Hvorfor vil barnet ikke sove?
Der er sjældent én enkelt forklaring. Ofte er det en kombination af vaner, udvikling og små forstyrrelser, der gør det svært for barnet at falde til ro. Her er nogle af de mest almindelige årsager:
- Skærm og lysBlåt lys og spændende indhold lige før sengetid kan udskyde indsovningen.
- Skiftende rytmeForskellige sengetider – fx i weekenden – forvirrer kroppens indre ur.
- SeparationsangstStarter typisk i barnets andet halvår og aftager ofte omkring 2-årsalderen.
- Tænder og sygdomTandfrembrud, forkølelse, feber og sult kan give urolige nætter.
- Mareridt og natterrorTræthed, sygdom og stress kan udløse urolige drømme og natlige anfald.
- Store forandringerEn ny søskende, start i vuggestue eller skole kan påvirke søvnen i en periode.
Snorker dit barn meget, kan forstørrede mandler eller polypper også være årsagen – se afsnittet om, hvornår du skal søge hjælp.
10 ting du kan gøre, når barnet ikke vil sove
De fleste råd handler om at skabe ro, forudsigelighed og tryghed. Du behøver ikke at gøre alt på én gang – start med et par af punkterne, og giv dem et par uger, før du vurderer effekten.
- Lav en fast godnatrutineGør det samme i samme rækkefølge hver aften – fx bad, tandbørstning og godnathistorie.
- Hold faste tiderSamme sengetid og vågnetid hver dag – også i weekenden.
- Sluk skærmen i god tidIngen tv, tablet eller mobil 1–2 timer før sengetid, og elektronik ud af soveværelset.
- Mørkt, stille og køligtEt udluftet soveværelse på 18–21 °C gør det lettere at falde i søvn.
- Lys om dagen, ro om nattenDagslys og almindelige lyde om dagen – dæmpet lys og lav stemme om natten.
- Leg og bevægelseFysisk aktivitet i løbet af dagen gør barnet naturligt træt om aftenen.
- Undgå koffein og store måltiderCola, te og energidrik hører ikke til om aftenen, og undgå et stort måltid lige før sengetid.
- Skab tryghedEn bamse eller sutteklud kan være en god tryghed for barnet (først i sengen efter 1-årsalderen).
- Rolig tilbage i sengStår barnet op, så følg det roligt tilbage: “Nu er det sovetid.” Gør det ens hver gang, uden skæld ud.
- Dæmpet, varmt natlysSkal der være lys, så vælg dæmpet rødt eller ravfarvet lys, placeret uden for barnets synsfelt.

Sådan kan en godnatrutine se ud
En god godnatrutine er kort, rolig og ens hver aften. Her er et eksempel for et barn på 3–5 år – tilpas tiderne til dit barns alder og søvnbehov.
- 18.15Skærmen slukkesRolig leg, tegning eller puslespil i stedet for tablet og tv.
- 18.45Bad eller vaskEt lunt bad eller en hurtig vask signalerer, at dagen er ved at slutte.
- 19.00Nattøj og tænderSamme rækkefølge hver aften – barnet kan selv hjælpe med.
- 19.10GodnathistorieLæs højt i sengen med dæmpet lys og rolig stemme.
- 19.25Kram og godnatSig godnat på samme måde hver aften, og sluk lyset.
Nogle børn har lettere ved at følge en rutine, når de kan se trinnene. Visuel timer – Godnat-ritualer fra Learning Resources har 24 billedmærkater, hvor I vælger 6 aftentrin, og en måne, der langsomt fyldes ud, mens tiden går.
Mareridt eller natterror – hvad er forskellen?
Mareridt og natterror (natlige rædselsanfald) kan ligne hinanden, men skal håndteres forskelligt.
Mareridt
- Hvornår: Oftest sidst på natten.
- Barnet: Vågner op, er bange og søger trøst.
- Husker det: Ja, ofte drømmen.
- Gør sådan: Trøst barnet, forklar at det var en drøm, og tal om det svære i løbet af dagen.
Natterror
- Hvornår: Tidligt på natten.
- Barnet: Sover, men kan skrige, slå ud og virke skræmt.
- Husker det: Nej.
- Gør sådan: Væk ikke barnet. Bliv roligt hos det, og sørg for, at det ikke slår sig.
Natterror er hyppigst hos børn på 3–8 år. Kommer anfaldene på faste tidspunkter, kan det hjælpe at vække barnet ca. 15 minutter før i en periode på to uger (NHS).
Tryg søvn for de mindste
For babyer handler god søvn også om sikkerhed. Sundhedsstyrelsen anbefaler disse råd for at mindske risikoen for vuggedød:
- Læg altid barnet til at sove på ryggen – indtil det selv kan vende sig.
- Lad barnet sove i egen seng i jeres soveværelse, især de første 6 måneder.
- Brug en fast madras, der slutter tæt til sengens kanter.
- Ingen puder, tæpper eller bamser i sengen – en tynd babydyne, som barnet kan sparke af, er fin.
- Hold 18–20 °C i rummet, og mærk i nakken, at barnet ikke sveder.
- Sørg for et røgfrit miljø omkring barnet.
- Samsovning frarådes – især de første 4 måneder.
Hvornår skal du søge hjælp?
De fleste søvnproblemer går over med tålmodighed og gode rutiner. Men nogle tegn bør du tage alvorligt:
- barnet snorker med lange vejrtrækningspauser
- barnet er udtalt træt om dagen, selv om det sover nok
- søvnproblemerne varer ved og påvirker barnets eller familiens hverdag
- barnet er bange for at sove eller har hyppige natterror-anfald
- mareridt fortsætter efter 6-årsalderen, eller natterror begynder efter 5-årsalderen
Melatonin er ikke et førstevalg til børn. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gode søvnvaner afprøves i mindst 4 uger, og melatonin bør kun gives efter aftale med en læge.
Ofte stillede spørgsmål om børn og søvn
Sundhedsstyrelsen anbefaler 11–14 timers søvn i døgnet inkl. lur for børn på 1–2 år, gerne med faste tider for sengetid og opvågning. Fungerer barnet godt om dagen, er lidt mere eller mindre ofte helt fint.
Danske anbefalinger siger 1–2 timer før sengetid. Blåt lys og spændende indhold kan udskyde indsovningen, så det er også en god idé at holde skærme ude af soveværelset.
For børn anbefales 18–21 °C, og for spædbørn 18–20 °C. Mærk i nakken eller på brystet – barnet må ikke svede.
Følg barnet roligt tilbage i seng med få ord, fx “Nu er det sovetid”, og uden at skælde ud. Gør det på samme måde hver gang – det kræver tålmodighed, men konsekvens virker.
Natterror sker typisk tidligt på natten; barnet sover og husker ikke noget bagefter. Mareridt kommer oftere sidst på natten, og barnet vågner og kan huske drømmen. Ved natterror skal du ikke vække barnet – ved mareridt skal du trøste.
Det kan fx skyldes sult, tænder, sygdom, udviklingsspring eller separationsangst, som ofte starter i barnets andet halvår og aftager omkring 2-årsalderen. Varer det ved, kan du tale med sundhedsplejersken.
Let snorken er ofte harmløs. Men snorken med vejrtrækningspauser og udtalt træthed om dagen bør vurderes af en læge, da forstørrede mandler eller polypper kan være årsagen.
Kun efter aftale med en læge. Gode søvnvaner bør afprøves i mindst 4 uger først, og melatonin bruges kun i udvalgte tilfælde hos børn.
Indholdsfortegnelse
Reklame:
Denne artikel indeholder affiliate links. Det betyder, at vi kan modtage provision, hvis du klikker på et link og foretager et køb hos en af vores samarbejdspartnere.
Produkterne er ikke testet af os. Vores omtaler og vurderinger er udarbejdet på baggrund af produktinformation fra forhandlere og producenter, brugeranmeldelser og tilgængelige data fra kommercielle samarbejdspartnere.
Indholdet har en kommerciel hensigt og skal ikke opfattes som objektiv forbrugerjournalistik.